|
Bestyrelse
Repræsentantskab
Historien om foreningen
Mål og Visioner
Vedtægter
|
Hvor er du: Start | Fakta | Mål og visioner
Mål og visioner
Vi vil skabe bedre indtjening og trivsel for danske kvægbrugere ved at levere verdens bedste avlsmateriale til lavest mulig pris, og vi vil gøre et højt serviceniveau til et særkende.
Vi vil være de bedste i verden med hensyn til avl, veterinært stade og pris, og det vil vi sikre os ved en fortsat lokal opbakning og forankring. Vi vil være absolut førende på det danske marked og være en vigtig aktør i international kvægavl.
For at realisere visionen, vil Kvægavlsforeningen Dansire arbejde for følgende mål:
Service til kvægbrugerne
Kvægavlsforeningen Dansire vil yde en optimal service til danske kvægbrugere gennem én dynamisk og handlekraftig organisation, ejet og ledet af danske kvægbrugere. Arbejdet skal omfatte alle relevante kvægracer. Det bygger på et effektivt registreringssystem og avlsarbejde. Registrering og service skal være blandt de absolut bedste i international sammenligning.
Rådgivning og information
Kvægavlsforeningen Dansire vil udnytte den bedste informationsteknologi til at sikre et højt viden niveau såvel hos kvægbrugerne som internt i organisationen. Den enkelte kvægbruger skal have tilbud om en højt kvalificeret individuel rådgivning til støtte for sine avlsmæssige dispositioner.
Avl
Gennem tæt samarbejde med forskningen og gennem indgående kendskab til udenlandske forskere og avlsselskaber skal Kvægavlsforeningen Dansire sikre, at der fastholdes et dansk avlsarbejde, hvor der ud fra klare avlsmål og konsekvente avlsplaner samt anvendelse af de nyeste teknologiske landvindinger sikres en udvikling/avlsfremgang, der giver danske kvægbrugere en stærk international konkurrenceevne.
Sædproduktion og -levering
Gennem effektiv drift af tyrestationer med de mest moderne laboratoriefaciliteter skal sikres en dansk sædproduktion på et højt veterinært niveau. Ved opretholdelse af et passende antal tyrestationer vil vi reducere faren for udbredelse af smitsomme sygdomme.
Medarbejdere
Kvægavlsforeningen Dansire skal kunne tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere med indgående kendskab til og interesse for teoretisk og praktisk kvægavl og kvægbrug.
Organisationen skal give muligheder for den nødvendige specialisering af arbejdsfunk-tionerne, og den skal gennem projekt- og udviklingsarbejde give sine medarbejdere incitament til løbende kompetenceudvikling.
Teknologi/forskning
Kvægavlsforeningen Dansire vil sikre anvendelse af moderne teknologi for at give danske kvægbrugere adgang til de muligheder, som resultaterne fra dansk og international forskning og udvikling tilbyder.
Ressourceudnyttelse/priser
Kvægavlsforeningen Dansire vil gennem styring af drifts- og ledelsesmæssige funktioner sikre en optimal udnyttelse af de fysiske, økonomiske og personelle ressourcer. Derved skal kvægavlsforeningen sikre danske kvægbrugere kvalitetsydelser til (også i interna-tional sammenligning) konkurrencedygtige priser.
Samarbejde/synergi
Kvægavlsforeningen Dansire skal gennem tæt kontakt til andre organisationer og insti-tutioner, der arbejder i kvægbrugets kontrol-, registrerings- og rådgivningsfunktioner sikre, at levering af serviceydelser til danske kvægbrugere sker ud fra et helhedssyn, der har kvægbrugerens indtjening og trivsel i centrum.
|
|